← Alle tanker

Tankemylder · Af Christina

Kan nogen fortælle mig, hvornår man bliver voksen?

Udgivet 02-11-2026

Jeg bliver snart 40 år. FYRRE! Altså sådan rigtig voksen-voksen, skulle man jo tro. Men jeg sidder stadig og venter på den dag, hvor jeg vågner og tænker: "Nååå, NU har jeg styr på livet!" ?
For hvornår sker det egentlig? Er der et kursus, jeg har glemt at tilmelde mig? Et brev fra kommunen, der er blevet væk? Eller en eller anden hemmelig voksenklub, hvor alle andre har fået medlemskort, og jeg bare ikke er blevet inviteret?
Da jeg var 20, forestillede jeg mig, at folk på 40 havde styr på det meste. De vidste, hvad de ville med livet, havde styr på økonomien, hjemmet, børnene og sikkert også sådan noget som pensionsopsparing og hvilken forsikring, der var den rigtige.
Og så sidder jeg her. Snart 40. Og kan stadig bruge urimeligt lang tid på at beslutte, hvad vi skal have til aftensmad.
Jeg har to børn. Jeg har været gift, er blevet skilt og har fundet kærligheden igen. Jeg har betalt regninger, taget svære beslutninger og stået i situationer, hvor jeg ikke havde andet valg end at være den voksne.
Men indeni? Der er jeg altså stadig nogle gange hende, der tænker: "Undskyld, men kan der ikke lige komme en voksen og hjælpe mig?"
Og så går det op for mig, at det åbenbart er MIG, der er den voksne. Det er sgu da lidt skræmmende! ?
Jeg tror, noget af det mærkeligste ved at nærme sig de 40 er, at jeg stadig kan føle mig som den samme person, jeg var for 20 år siden. Selvfølgelig har jeg lært en masse, oplevet både gode og dårlige ting og ændret mening om meget. Men jeg føler mig ikke som den der voksne kvinde, jeg forestillede mig, jeg ville blive.
Jeg troede faktisk, at jeg på det her tidspunkt ville have fundet ud af, hvem jeg var, og hvad jeg ville. At jeg ville have en plan og en retning. Måske endda følelsen af at have opnået noget stort.
Men livet havde åbenbart andre planer. Og det værste er næsten, at jeg ikke engang helt ved, hvad det er, jeg synes, jeg burde have opnået. Jeg har bare nogle gange følelsen af, at jeg burde være nået længere.
Og det er jo egentlig lidt åndssvagt. For hvem har bestemt, hvor langt man skal være nået, når man fylder 40? Findes der en tjekliste et sted? Og hvis der gør, vil jeg faktisk helst ikke se den, for jeg er ret sikker på, at jeg er bagud på flere punkter. ?
Måske har jeg brugt alt for meget tid på at sammenligne mit liv med den forestilling, jeg havde som yngre. Eller med andre mennesker, der udefra ser ud til at have styr på det hele.
Men hvem siger egentlig, at de har det?
Måske sidder de også hjemme i sofaen og googler, hvordan man får en plet af en sofa, mens de spiser aftensmad direkte fra gryden og prøver at huske, om de har betalt elregningen.
Jeg ved det ikke. Men tanken er faktisk lidt befriende.
For måske bliver man aldrig sådan rigtig færdig med at blive voksen. Måske er det bare noget, vi går rundt og leger, mens vi forsøger at få hverdagen til at hænge sammen.
Og måske handler det slet ikke om at have styr på alt. Måske handler det om at lære at leve med, at man ikke har det.
Jeg ved i hvert fald, at jeg stadig kommer til at få skøre idéer, lave fejl, overtænke ting og indimellem have lyst til at ringe til min mor og spørge, hvad jeg skal gøre.
Og ved I hvad? Det tror jeg faktisk er helt okay.
Så nu vil jeg fortsætte med at være snart 40, lettere forvirret og stadig i gang med at finde ud af, hvad jeg vil være, når jeg bliver stor.
Men hvis nogen finder det der voksenkursus, så send mig lige et link. For jeg tror sgu, jeg har misset første undervisningsdag!
"Og nu bliver jeg altså nødt til at spørge ... Hvornår følte du dig egentlig voksen første gang? Eller sidder du også stadig og venter på, at der kommer en rigtig voksen og tager over?" ? 😊❤️

🔗 Del teksten ved at kopiere sidens adresse fra browseren.

Kommentarer 💬

Del gerne en tanke. Kommentarer bliver først synlige, når Christina har godkendt dem. Du kan bruge et kaldenavn.

Ingen godkendte kommentarer endnu.

Skriv en kommentar 🌷

Tilføj et smil: